Har du lettere ved at give end at modtage?

Har du langt lettere ved at give til, og gøre noget for andre mennesker, end du har ved at tage i mod?

Så er du ikke alene i båden.

Rigtig mange mennesker giver af sig selv, sin tid og energi i håbet om at få den anderkendelse, som det “indre lille barn” higer efter.

Hvis du er en “giver”, har du højst sandsynligt også svært ved at spørge om hjælp, selv om du faktisk har stort behov for det. Til sidst brænder du ud! Du har glemt at give til dig selv i håbet om at blive set, mødt og anderkendt, og nu har du heller ikke mere at give til de andre. Energi-spiralen går nedad og alt omkring dig vibrerer negativt. Du skubber alt og alle væk, og derved får du slet ikke det, du i virkeligheden har brug for og længes efter.

At erkende, at man har brug for hjælp er første skridt til forvandling.

Jeg har selv siddet fast i båden i rigtig mange år. Jeg har været rigtig dygtig til at give til og gøre for andre i håbet om, at nogen synes, jeg var værd at elske. Indeni var jeg ked af det og følte ikke, at livsglæden særlig stor. Det var svært for mig at modtage – både materielt, men også psykisk. Jeg sørgede altid for at ro båden, istedet for at nyde turen, for dét kunne jeg finde ud af.

Hvis jeg spurgte mig selv om, hvor lykkelig jeg egentlig var, kunne jeg kun svare 30%. I mange år led stille jeg indvendigt, og gav  mere og mere i håbet om, at få det, jeg alligevel ikke kunne tage i mod!

Jeg nåede bunden, da jeg blev skilt for anden gang og mit familieliv atter brød sammen i år 2012. Men jeg er i dag yderst taknemmelig for dette sammenbrud, for det førte mig ud på en personlige rejse, som jeg ikke ville have været foruden i dag.

En “vågen op” til vigtigheden af at kigge indad, så det blev muligt at “rydde op” i de mønstre, der lå gemt i min underbevidsthed. Jeg voksede personligt i takt med, at jeg fik en forståelse for, hvorfor mit liv så ud, som det gjorde. Dette bevirkede, at det blev muligt for mig at “åbne op” til muligheden for at spørge om hjælp og række ud efter det, jeg havde behov for. Jeg fik hjælp til at komme videre, da jeg fandt modet til at kigge indad.

Jeg betalte ikke kun for en ydelse hos en coach, jeg investerede simpelthen i min fremtid!

At fratage din partners mulighed for at gøre noget for dig

Hvis du i dit liv generelt har lettere ved at give end at modtage, så går dette mønster igen i dit kærlighedsliv. Når du kun giver og ikke tager imod, bliver det ikke muligt for din partner at give til dig! Du fratager faktisk din partner muligheden for den gave, det er, at give til andre, specielt til dig. Tænk på, hvor godt det gør dig, når du giver til andre. Du fratager den anden person en vigtig følelse, når du ikke er i stand til at tage imod fra vedkommende. Det bliver ikke muligt for din partner at gøre noget for dig, eller, at gøre dig glad. Til sidst glider I længere og længere væk fra hinanden, fordi I hver i sær bliver fyldt op af modvilje til hinanden. Og det bliver sværere og sværere at række hånden ud og spørge efter hjælp.

Hvis du er klar til selv at gøre noget aktivt, for at få dit liv til at se ud som det, du inderst inde længes efter, er første skridt at række hånden ud og spørge efter hjælp. Overbevisningen om, at du er nødt til at give, blev skabt i barndommen, og det er den, du skal have ryddet op i, før det bliver muligt for dig at tage imod. Du er værd at elske, men du skal elske dig selv først, før du kan tage imod det, du fortjener!

Ræk hånden ud – find modet til at tage imod hjælp – kom ud af din komfort-zone og få det, du virkelig længes efter.

Indledende introsession