Du har det fint alene

Føler du ofte, at du har det bedst alene?

Du fortæller dig selv, at du ikke behøver en partner i dit liv, fordi dit liv er allerede fyldt med alt det, du har behov for. Du klarer dig fint alene – kan forsørge dig selv etc.

Men når du er helt alene – måske en lørdag aften – eller når du igen spiser morgenmad alene en søndag morgen, føler du dig så også nogle gange ensom? Bare giv dig selv tilladelse til at være helt ærlig!

Det er absolut intet galt i at have det godt alene, så længe det valg ikke bliver et valg, du tager, fordi det er svært for dig at være i nærvær og kærlighed!

Hvad fortryder du mon, når livet er slut?

Jeg vil gerne have dig til at forestille dig, at du taler med dig selv som 80 årig. Spørg denne person efter, hvad hun fortryder allermest, at hun ikke fik med sig i livet. Hvad er det hun fortryder og som nu føles alt for sent? (Hvis du er mand, læser du bare han!)

En amerikansk kvinde, Bronnie Ware, har skrevet bogen “De 5 ting døende fortryder mest”. Bronnie passede i mange år folk, der var i terminal-fasen – altså i den sidste fase af livet, hvor der ikke var nogen vej tilbage, før låget blev lagt på.

Bronnie Ware beskriver i sin bog, at de 5 ting, de fleste fortryder er, at de:

  1. ikke var tro mod sig selv
  2. arbejdede for meget
  3. ikke udtrykte deres følelser
  4. mistede kontakten med vennerne
  5. ikke gav sig selv lov til at være mere lykkelig

Så hvad er det, DU mon vil fortryde mest, når du står ved slutfasen af dit liv?

Frygten for nærvær

For mange singler, handler det “at have det godt alene”, faktisk i virkeligheden om en frygt for nærvær, selvom det er det, vi som menneske har allermest brug for.

  • Kærlighed handler om intimitet – ikke kun seksuelt, men også i det at se ind i hinanden
  • Kærlighed handler om at have mod til at vise, hvem du egentlig er – også når du ikke er stærk og har styr på det hele
  • Kærlighed handler om tilvalg og fravalg
  • Kærlighed handler om mod til at være sårbar
  • Kærlighed handler om det at give og tage i mod
  • Kærlighed handler om at dele både glæder og bekymringer
  • Kærlighed handler om ikke at forlade denne verden ensom!

Hvordan skal din fremtid se ud?

Hvordan ser din fremtid ud, hvis du fortsætter  med at være alene? Hvordan vil din fremtid se ud, hvis du fortsætter med at lade dig “nøjes med” istedet for at turde drømme om mere? Hvordan vil din fremtid se ud, hvis du ikke fjerner den mur, der beskytter dit hjerte? Hvordan vil din fremtid se ud, hvis du bliver ved med at gøre de andre glade og fylde din tid med noget, der ikke rigtigt får dit hjerte til at synge? Hvordan vil din fremtid se ud, hvis du bliver ved med at lade din frygt for nærhed, nærvær og berøring styre dig?

Jeg har det fint alene!

Ofte handler det om en enkelt grund-overbevisning, som laver ravage for dig, som holder dig fast i din nuværende situation.

Du beskytter dig ubevidst mod noget, og du er måske slet ikke klar over, at det forholder sig sådan. Måske er du i virkeligheden bange for at blive såret og ked af det? Måske er du bange for at blive afvist, når de finder ud af, hvem du i virkeligheden er. Spørg dig selv efter, hvad der mon holder dig fast i at have det bedst alene!

At være alene i lang tid går faktisk også ud over dit helbred. Hvis du ikke har nærvær med et andet menneske, forstyrrer det din krops evne til at forblive sund. Dit immunforsvar svækkes og du har lettere ved at udvikle sygdomme og stress. At være alene kan forhøje dit niveau af stress-hormonet cortisol, som påvirker den del af din hjerne, der kaldes hippocampus (centret af det limbiske system). Denne del styrer “kamp-flugt” -responsen, som virkelig laver ravage for dig.

Sandheden er, at det at være alene – uden kærlighed – venskab og det “at høre til”, faktisk er skidt for dig – ikke kun psykisk, men også fysisk!

Din vigtigste beslutning

Jeg vil råde dig til at mærke efter, hvorvidt du faktisk længes efter at finde kærligheden. Og hvis du gør, hvorfor mon det så ikke lykkes for dig? Hvis du trives bedst som single og alene, hvad fortæller du så dig selv og andre herom?

Hvis du inderst ved, at du ikke ønsker at sidde alene på bænken resten af dit liv, så vil jeg bede dig om at mærke ind i, hvornår du mon er klar til at skabe en forandring for dig selv.

Det hele starter nemlig med, at du beslutter dig!

  • Beslutter dig for at fortsætte som altid, og at du er godt tilfreds med det liv du lever – også som 80 årig!
  • Beslutter dig for at noget må forandres, og at du er den, der tager det første skridt!
  • Beslutter dig for, at du vil finde dit mod, istedet for at fortryde, når livet er slut!
  • Beslutter dig for at kigge indad istedet for udad!
  • Beslutter dig for, at kærligheden er størst af alt!
  • Beslutter dig og tager et valg!

Så har du det egentlig fint alene?

Hvis svaret er nej, så bestil tid til en indledende introsession og tag dit første skridt ud mod den fremtid, som du selv er medskaber af.

Ja tak til en indledende introsession