Gift ved første blik – 2017

“Gift ved første blik” version 2017 løber over skærmen igen. Et eksperiment, der går ud på, om man kan blive forelsket i en partner, der på papiret er et godt match. Men dit partnervalg (hvorvidt du bliver forelsket eller ej) vil altid være styret af det, der ligger i din underbevidsthed. Uden at man selv har indflydelse på det, vil man blive tiltrukket af en partner, der kan genskabe barndommens følelsesmæssige univers således, at  du får en ny mulighed for at “hele” de sår, du har med dig derfra. Uanset om man stiller 10 mænd op foran en kvinde, der alle ser forskellige ud, og som alle er i besiddelse af forskellige egenskaber, så vil kvinden ubevidst vælge den mand, der kan holde det spejl op foran hende, som genspejler de skjulte negative overbevisninger om sig selv, som hun har med sig i bagagen fra sin opvækst og tidligere kærlighedsliv. Det er derfor, det er så nødvendigt at rydde op i den bagage, man selv bærer på, så det fremadrettet bliver muligt at blive tiltrukket af en anden type, end det man hidtil har haft. Og det kan et eksperiment som “Gift ved første blik” ikke ændre på – det kan kun bevise, at det er sådan, det forholder sig!

Tilbage til udsendelsen, så er min forudsigelse om de to par, vi så i første udsendelse, at Mette & Christian får nogle rigtige gode uger, mens Pernille & Allan allerede er i problemer. Hvorfor tænker jeg så det? Jo, da Pernille & Allan skulle smage på bryllups-kagen, var Pernilles klare udmelding til Allan :“Det er mig, der fører kniven!” Lige der, tog hun rollen som den maskuline del af parforholdet, og så kan det kun føre til problemer, for hvilken rolle er der så tilbage til Allan? Hun kunne lige så godt have sagt, “jeg bestemmer og du kan godt vænne dig til det!” Spørgsmålet er så, hvorfor Pernille har brug for at påtage sin den maskuline rolle og tage styringen/kontrollen og dermed undgå at gøre sig sårbar og åben. Udover dette, så havde Pernille attesteret brevet til Allan, som han fik, før han skulle giftes med hende: “Til ham der manden – fra hende der konen.” Her ses en distance, som  angiveligt allerede viser, at hun har brug for at beskytte sig. Og det kan der være mange grunde til, at man har behov for – f.eks.: Angsten for at blive såret, afvist eller for at vise, hvem man egentlig er og selv indeholder? Pernille er på vagt, og selvom hun længes efter en mand/kæreste, så er “det nære” også svært for hende at være i. Og det bliver spændende at se, om nogle af disse ting kommer i spil for hende i de næste udsendelser.

Jeg glæder mig ihvertfald til at følge serien og eksperimentet. Jeg kan kun anbefale dig at prøve at kigge på udsendelsen med andre øjne – et andet fokus – og se, om du kan få øje på de faldgruber, der ligger foran deltagerne, som kan være med til at gøre eksperimentet – og kærligheden – besværligt. Måske du ligefrem kan genkende dig selv i nogle af mønstrene?