Frustreret over online-dating?

Efter noget tid kan man blive træt af at have en profil på en online-dating portal.

Mange er ved at kaste op, når talen falder på online-dating , fordi de føler sig som en salgsvare i et katalog.

Ofte er mange af de personer, der har en online profil slet ikke interesseret i – eller klar til – et langvarigt forhold.

Man opretter en profil kort efter, at man har fået status som single, fordi man har brug for en validering for, at “jeg er god nok”. Man har brug for at lindre sit “indre barn”, der har brug for anderkendelse og for “at høre til”.

De profilfotos, der bliver benyttet, er ofte ikke opdateret, men har mange år på bagen og er fra en tid, hvor man så yngre og smukkere ud! Og når du så møder vedkommende, føler du dig snydt fra starten. Og allerede der, er der mistet noget tillid, som er så utrolig vigtigt i et parforhold. Højst sandsynligt har du heller ikke lyst til en ny date med vedkommende.

At date online eller ej

Det er let at blive skuffet og tænke, at nutidens online-dating portaler ikke fører til noget.

For det var da helst sikkert lettere at date, da du var nødt til at bevæge dig uden for din komfortzone – ud i byen en fredag eller lørdag aften – ikke sandt?

Det er så let at give online-dating portalerne skylden for, at det ikke rigtig lykkes for dig i dit kærlighedsliv.

Du sidder bag rattet

Men hvad nu, hvis problemet ikke skyldes teknologien eller ligefrem “de andre” potentielle singler, som ligger i den kategori, hvor du søger en ny partner?

Hvad nu, hvis det er DIN tilgang til det at date og til kærligheden generelt, der er problemet?

Det gode ved dette spørgsmål er, at det kan give dig en erkendelse af, at du et nødt til at sætte dig selv på førersædet af din egen bil. Du er den, der skal skabe de forandringer, der er nødvendige for at få et andet resultat, end det, du altid har fået.

Hvad spejlet fortæller dig

Det kan være hårdt arbejde at kigge sig selv i spejlet. Men det er allerførste skridt til at genvinde din egen styrke i din søgning efter en partner og et parforhold, der kan vare længere end dem, du hidtil har haft.

Kærlighed er ikke kun for de få! 

Men du kan ubevidst selv være med til at skubbe den væk pga. de ubevidste og hæmmende overbevisninger, der indirekte styrer dig på det område.

Skjulte negative overbevisninger

Prøv at lægge mærke til, hvilke tanker og overbevisninger, du har vedr. kærlighed og parforhold, som indirekte kan være med til at bremse dig i at få det, du gerne vil have.

Spørg så dig selv efter, hvad der mon ligger til grund for, at du har denne overbevisning med dig.

Hvornår var første gang mon, at du oplevede noget, som kunne få dig til at tro dette?

Da du dannede denne overbevisning, bragte den dig en eller anden form for lettelse, fordi den var med til at lindre en indre smerte, som du registrerede, men ikke forstod, fordi du var så lille og ikke havde en voksen evne til at mentalisere.

Din underbevidsthed har dernæst lagret denne negative overbevisning som en slags overlevelses-strategi. Fremadrettet benytter den sig af denne strategi,  hver eneste gang den tror, at der er fare på færde for dig! Underbevidstheden gør det faktisk for at beskytte dig – og den gør det, den blev indstillet til!

I nutiden bliver det dog istedet til en negativ overbevisning, som hæmmer dig i at få det, du inderste inde længes efter.

Den eneste konstante er dig

Det kan være et stort detektivarbejde at finde frem til de skjulte negative overbevisninger, som styrer dig og dit liv. Det er dog er muligt på en hurtig og effektiv måde ved hjælp af energipsykologiske metoder, jeg benytter mig af.

Men allerførst bliver du nødt til at erkende, at du har været den eneste konstante i alle de parforhold, du har været en del af.

Dernæst bliver du nødt til at beslutte dig for, at vejen frem mod det kærlighedsliv, du længes efter, går gennem en oprydning af din egen rygsæk.

Du er nødt til at holde op med at give “de andre” skylden for, hvordan dit liv ser ud. Først da bliver det muligt, lettere og hurtigere at få det kærlighedsliv, som du lige nu kun drømmer om!

  • Hvor mange forliste parforhold eller endeløse dates har du stadig lyst til at opleve?
  • Hvor længe vil du blive ved med at vente på, at “de andre” forandrer sig?
  • Hvor mange år har du tilbage at investere med?

Husk at livet er kort, men at det aldrig er for sent at få det liv, man længes efter. Det venter blot på, at du selv bliver klar.

Bestil en strategisession allerede i dag, så du kan få øje på den røde tråd, der går igen i dit kærlighedliv. Det er en uforpligtende indledende samtale, som efterlader dig med en ny forståelse af, hvorfor det er svært for netop dig.

Udfyld kontaktformular og skyd genvej til varig kærlighed.

Du er det værd.