Jeg kan alt – spørgsmålet er, om det er det, jeg ønsker!

Så er endnu et afsnit af TV-udsendelsen “Gift ved første blik” løbet over skærmen, og parrene er nyt flyttet ind hos hinanden. Altså vel og mærke de par, der følger konceptet. To af parrene kan ikke få det til at fungere med arbejdsliv og ægteskab – eller som Allan sagde det så direkte: ” Jeg kan alt – spørgsmålet er, om det er det, jeg ønsker! Og det får mig til at tænke på, hvor mange singler, der egentlig er klar over, hvad de rent faktisk ønsker sig af et kærlighedsforhold.

Kærligheds-vision

Hvordan ser din kærligheds-vision ser ud? Ved du egentlig, hvilket parforhold du allerhelst vil have, hvis du pludselig kan få alle dine ønsker opfyldt? Ingen forbehold – du får det, du gerne vil have! Hvad længes du efter? Hvordan skal det se ud? Skal du giftes eller skal I bo hver for sig? Skal I have børn – eller har I allerede dem, I skal have? Skal I bo i nærheden af hinanden – eller er det fint med km-afstand, bare vedkommende indeholder det, du længes efter? Og hvad med pengene – deler I udgifterne og bliver enige om alt? Eller er det ok, at hver i sær bruger penge på noget, den anden ikke synes om? Er I fortrolige og har respekt for hinanden – eller bliver du fornærmet, når det ikke bliver på din måde? Hvad med sex-livet – hvordan skal det føles og har du lyst til at blive kurtiseret – til at give dig hen og mærke, at du er i live?

Selv om man længes efter en partner, så er det også vigtigt ikke blot at forblive i drømmen. Realiteten banker på døren for alle par i TV-udsendelsen, og deltagerne mærker nu for alvor egne forbehold og forstillinger om, hvad jeg vil og hvad du skal! Nærheden bliver “farlig” for den kræver, at man gør sig sårbar. Men det bliver man nødt til, hvis man skal have et nærende kærlighedsforhold, der ikke bare er et glansbillede på noget fra et eventyr.

At være nysgerrig på hinanden er et meget vigtigt skridt. Vær nysgerrig på, hvem du dater og kig nedenunder overfladen – nedenunder skægget, der ikke er trimmet eller bagom det, at man har valgt alkohol fra! Vær nysgerrig på, hvem du sidder sammen med. Og vær parat til at vise, hvem du selv er, når din date stiller nysgerrige spørgsmål til dig.

“Jeg kan alt – spørgsmålet er, om det er det, jeg ønsker.” Hvad ønsker DU dig af dit næste kærlighedsforhold?

Har du brug for hjælp til at rydde op i din bagage, så du kan komme i kontakt med det, der vil nære dig, så udfyld kontaktformular og bestil tid til en uforpligtende intro-session.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.