Et nyt år – et nyt mål

Et mål, du vil nå, uanset hvad

I stedet for et nytårsforsæt, som alligevel ofte brydes i starten af januar, så sæt dig et mål for hele år 2018, som du hver dag skal gøre dig umage for at nå. Og hvis det føles som et stort mål, så du næste giver op på forhånd, så lav delmål, så du checker ind og justerer målet hvert kvartalt.

Sørg for at dit mål ikke kun bliver til et “måske, hvis bare lige ……”  Sørg istedet for, at dit mål “ikke er til forhandling”, og at det dermed bliver til et mål, som du “uanset hvad” vil gøre alt for at nå.

Hvis målet er mere kærlighed

Hvis du er single, hvad kan du så selv gøre i det nye år, som tager dig nærmere dit mål om en ny kærlighed? Og naturligvis ikke for hver en pris, hvor du lader dig nøjes, men så du kommer ind i et ekstraordinært forhold med en partner, der bliver dit vidne i livet.

Og hvis du allerede har en kæreste/partner, hvad kan du selv så gøre for, at dette forhold giver dig al den næring, som du har brug for? Har du egentligt indirekte givet op og givet din partner skylden for, hvordan du har det? Eller tænker du, at det bliver da aldrig bedre, når han/hun ikke forandrer sig? Så skal du vide, at det hele starter med dig. Og hvis bare en person i en relation forandrer sig, så forbedres hele relationen herved.

Hvilken version af dig selv vil du kultivere i det nye år? Hvad vil du gerne gøre – og ikke mindst hvem vil du gerne være? Det gælder både i dit kærlighedsliv og i livet generelt.

Jeg ønsker dig et godt nyt år fyldt med kærlighed, latter og magiske kys.

Bestil tid til en indledende introsession