Single Coaching

Har du status som single – og har du (måske) opgivet nogensinde at finde din sande soulmate – er det mit klare mål at hjælpe dig frem til at møde en ny partner, der kan opfylde alle dine behov.

Men først efter, at du er “kommet hjem til dig selv” og har foretaget en grundig oprydning i egne gamle mønstre og vaner, skyggesider etc.

Hvis du kigger på dine tidligere partnere, har de så haft en grundlæggende egenskab, som har været den samme? Og du bliver måske ved med at falde for typer med samme egenskaber? Gør noget godt for dig selv og din fremtid – lad mig hjælpe dig med at kigge på det, du bærer med dig.

Du blev født med retten til kærlighed. Ingen behøver gå gennem livet uden – men mange vælger at leve livet alene, fordi de så undgår at føle smerten. Men herved undgår man også at blive fyldt med den nærende kraft, der findes i sand kærlighed mellem to mennesker.

Ethvert brudt parforhold stjæler et lille stykke af dit hjerte- og det gør ondt helt ind i sjælen. Vi ønsker alle kærlighed – det er vel egentlig bundlinjen hos alle – uanset om du synger sangen om, at du har opgivet, og at det kun medfører besværligheder og smerte, så længes du måske alligevel inderst inde?

Så før du atter bevæger dig ud i arenaen for at lede efter et nyt kærlighedsforhold, vil det måske være bedst at kigge tilbage på dine tidligere forhold for at se på, hvad der virkede og, hvad der ikke virkede. Hvis der er noget hos dig selv, som er medvirkende til, at du atter tiltrækker samme type, herunder måske bare et nyt besværligt kærligheds-forhold, vil du så ikke gerne vide, hvad dette er?

Lad os sammen kigge på dine mønstre og sætte dig fri, så du kan opleve den kærlighed, du inderst inde drømmer om. Vi finder frem til din “kærligheds-termostat” og genindstiller den. Kærlighedens termostat er en maskine, der gør det, den er blevet indstillet til (ofte i barndommen). Du styrer ikke bevidst din termostat – den styrer i stedet dig gennem din underbevidsthed.

  • Har du et sted inderst i dit hjerte stadig en fornemmelse af, at et parforhold kan være et magisk sted samt en kilde til livsglæde og kærlighed, men synes du ofte, at virkeligheden aldrig lever op til dine forventninger?
  • Har du oplevet, at “perfekte par” pludselig bliver skilt uden varsel- og har du derved mistet troen på, at kærligheden mellem to parter kan vare ved livet ud?
  • Går du fra den ene partner til den anden – på udkig efter den “eneste ene”, men ender du alligevel altid med at vende tomhændet hjem?
  • Har du følt dig frustreret og vred, fordi du er bevidst om, at dine drømme om kærlighed for altid er brast?
  • Har du opgivet håbet om nogensinde at få det parforhold, som du inderst inde i hjertet stadig drømmer om?
  • Har du indstillet dig på, at det nok er bedst at leve alene? Der er alligevel ingen, der forstår dig – eller vil have dig?
  • Har du lyst til at finde en ny partner, der ikke blot er en tro kopi af den/dem, du tidligere har været i forhold med?

EFT Tapping kan hjælpe med til at ændre på dine mønstre og overbevisninger og du får derved muligheden for at få en helt ny oplevelse af kærligheden og parforholdet.

Der er intet mere udfordrende end at se dine venner finde sammen med en partner, eller at indse, at du står foran endnu en ferie helt alene med dig selv. Det er ikke rart at være alene eller at være usikker på, hvorvidt “den eneste ene” findes et sted derude. Alt, hvad du ved, er, at det føles uretfærdigt! Du ønsker dig mere af livet end at gå alene på  livets vej! Det er derfor på tide at holde op med bare at ønske, at kærligheden finder dig. Istedet er du nødt til at handle og finde ud af, hvorfor tingene er, som de er. Hvis alt, hvad du gør, er, at ønske, så vil du sidde fast meget længe. Og forhåbentlig er det ikke godt nok for dig. Uanset om du er single eller i et forhold, hvor kærligheden næsten er forsvundet, så er der stadig håb i sigte. Det er på tide, at finde din egen andel i, hvorfor dit kærlighedsliv er, som det er. Hvad har du selv bidraget med? Hvor peger dine fingre hen? Det er vigtigt at turde kigge indad og få ryddet op i gamle overbevisninger etc., for derved at blive fri til at møde kærligheden på ny.